Fra Politiken:  Læsebranchen går sammen for at styrke børns og unges læsefærdigheder. Danske børn og unge læser for lidt og for dårligt. Derfor skal de inspireres til at finde nye yndlingsbøger, og deres forældre skal være mere flittige til at læse højt for dem. For læsning er helt fundamentalt for tilegnelse af viden. Og i øvrigt ligger der masser af fantastiske oplevelser og venter mellem linjerne. Derfor er det, initiativtageren kalder »danmarkshistoriens største og stærkeste indsats for læsning«, netop sat i sving. Målet er at motivere og inspirere forældre, børn og unge til at finde, genfinde eller få styrket glæden ved læsning.

Dansk Ordforråd er et samarbejde mellem offentlige og private aktører på læseområdet og består af blandt andet Dansk Forfatterforening, biblioteker og skolebiblioteker, Dansk Supermarked, Coop, Center for Børnelitteratur, Styrelsen for Biblioteker og Medier og en række danske forlag. Målet er at skabe fornyet og varig læselyst, at få bogen tilbage på børnenes topti over gaveønsker og at øge salg og udlån af bøger med 25 procent. Læs mere www.ordet-fanger.dk