Fra Danmark: –

«Professor Torben Weinreich kalder ligefrem den nye børnelitteratur for sprængfarlig, fordi den kan åbne op for emner, som barnet slet ikke kan håndtere. Han siger, at man må skelne mellem, om det er god litteratur, og om det er god litteratur til børn:

«Der er ingen tvivl om, at den nye type børnelitteratur hæver det kunstneriske niveau, men jeg er selv morfar til syv børnebørn, og jeg er meget påpasselig med, hvad jeg læser for dem. Når man først har åbnet døren til denne litteratur, er man nødt til at gå hele vejen og snakke med barnet om problemstillingerne efterfølgende,» siger han.

Han understreger, at det kræver refleksion fra den voksne, før man tager hul på nogle af disse universer, og at man vurderer, om barnet kan håndtere litteraturen. For selvom de nye børnebøger har store intentioner og får børn til at forholde sig til tilværelsen, er de ikke nødvendigvis lige gode for alle børn. Det er en individuel»

Barnebokens fremtid

Jeg mener at barneboken utsettes for et ytre press samtidig som man innenfor sektoren ikke ivaretar barneboken …. skriver om dette i den nye art i LNK – avisa som kommer om litt, men tidligere har jeg ytret meg om barnebokens fremtid

BARNELITTERATURENS utvikling slites mellom to ytterpunkter, hvor på den ene siden åndseliten har fremprovosert en utvikling av den elitistiske bildeboken hvor hovedvekten er å tilfredsstille kravene fra «kunstnerne» og hvor målgruppen, nemlig barnet, er underordnet. Det andre ytterpunktet kommersialismen, hvor enkelte forlag velger å oversvømme markedet med masseprodusert «kiosklitteratur» for barn, fremstår som en bevist forsøpling av kulturarven. Og midt mellom ytterpunktene finnes den «grensesprengende litteraturen» som har uthulet barnelitteraturfeltet hvor forfattere bruker litteraturen som en terapeutisk søppelkasse kun for å tilfredsstille egne behov, noe som får produktet til å fremstå mer som et selvmotsigende selvutleveringsprosjekt for forfatteren enn som barnelitteratur