Stikkord

Bøger på hjernen. Kan en scanner fortælle os noget interessant om litteratur? Det mener en række tværvidenskabelige forskere, der er gået på jagt i hjernen efter svar på, hvilke processer der aktiveres, når vi læser bøger. Neurologisk litteraturforskning, kaldes retningen, som vinder stadig flere tilhængere både herhjemme og i udlandet. De overbeviste øjner en videnskabelig revolution, mens kritikere har svært ved at se, hvad hjernescanningerne reelt kan bruges til.

De mener, naturvidenskaben kan forny og berige litteraturkritikken. De siger, deres forskning kan forklare, hvorfor vi interesserer os for fiktive forløb og figurer. De hævder, at de ved at kortlægge kemiske processer i hjernen kan fortælle os, hvad skønlitteratur overhovedet er og gør.

Neurologisk litteraturforskning, kaldes retningen, der forsøger at kombinere støvet litteraturteori med hvide kitler og højteknologiske scannere.

De senere år har teorien vundet stadig flere tilhængere verden over, og netop nu er et hold forskere i New England, USA, ved at forberede endnu et forsøg. Det skal kortlægge hjerneaktiviteten hos 12 studerende, der udsættes for udvalgte tekster af blandt andre Virginia Woolf og Marcel Proust. Via avancerede scanningsmetoder vil de studerende blandt andet få målt blodtilførslen til de fyrende synapser i deres hjerneceller, så forskerne kan blive klogere på, hvordan og hvorfor mennesker responderer på komplekse skønlitterære fremstillinger. Forsøget, der er ledet af litteraturprofessor på Yale Michael Holquist, skal i sidste ende bruges som videnskabeligt udgangspunkt for at skabe elevplaner, der kan forbedre de studerendes læsefærdigheder.