Stikkord

For et par måneder siden meddelte Århus Kommunes Biblioteker at de i det nye år vil tage sig betalt hver gang et andet bibliotek vil låne en bog hos dem. 25 kroner skal det fra nu af koste hvis, eksempelvis Slagelse Bibliotek, låner en bog fra Århus Kommunes Biblioteker til en af deres brugere. Forklaringen er at Århus Kommunes Biblioteker fra 2009 ikke længere har den såkaldte metarialeoverbygningsforpligtelse og hvad der heraf følger med af ekstra penge til materialer, materialevalg, fremfinding og så videre. Det er ikke imod reglerne at tage sig betalt og heller ikke første gang at nogen gør det, men det er ikke god stil at melde sig ud af lånesamarbejdet, vil mange mene.

Århus har igennem årtier fået disse ekstra penge til materialeoverbygningen fra Staten. Pengekassen er nu lukket i, men materialerne er stadig på hylderne og er det nok nogle år endnu. Er det fair at tage penge for at låne noget ud man har fået særlig støtte til at dele med andre?, kunne man retorisk spørge.  Les mer på bloggen: